|


| |
Hvad bør du tænke på, når du kigger på hvalp.
Udskriv eventuelt checklisten og
tag den med, når du skal ud og kigge på hvalpe. Så husker du at spørge om og
checke det hele! Klik HER for
at hente checklisten som Word dokument til udskrift.
Hvordan finder man hvalpene?
 | Kontakt Dansk kennel Klub og få en opdrættervejviser. Den kan også findes
på Internettet på adressen
www.dansk-kennel-klub.dk. |
 | Få en aktuel hvalpeliste for de racer du er interesseret i. Den kan også
findes på DKKs side på Internettet. |
 | Du kan også kontakte specialklubben og få en hvalpeliste derfra. Se også
specialklubbens webside, hvor der normalt er både kennellister og hvalpelister. Specialklubben har ofte en hvalpeanviser, der kan fortælle om racen og
dens standard, samt henvise til aktuelle hvalpekuld. |
 | Tag evt. på en udstilling og se på racen og få en snak med ejerne. |
Hvordan vælger man opdrætter?
 | Hvalpekøberen bør være omhyggelig i sit valg af opdrætter. Hvis de
uansvarlige opdrættere ikke kan afsætte deres hvalpe, holder de op med at
producere hvalpe. Køb aldrig en hvalp fra en opdrætter, hvor du ikke er
tilfreds med det, som du ser og hører. |
 | Kontakt opdrætteren og spørg om racen. En ansvarlig opdrætter fortæller
gerne om deres race og dens ”fordele” og ”ulemper”. |
 | Besøg altid flere opdrættere. Det giver dig et godt
sammenligningsgrundlag, når du skal vælge din hvalp/opdrætter. Alle hvalpe er
søde, og det er let at falde for den første og bedste hvalp, som man møder.
|
Opdrætteren bør :
 | Have et indgående kendskab til racens standard. |
 | Have en holdning til hvorfor han/hun avler og et mål med sin avl. |
 | Have kendskab til begge forældres stamtræ og forældrenes heldige og mindre
heldige sider. |
 | Kun avle på sygdomsfrie hunde. |
Hos opdrætteren :
 | Se på de voksne hunde hos opdrætteren. Hvordan opfører hundene sig i
flokken, og hvordan omgås de mennesker. Hvordan reagerer hundene overfor deres
ejer. Er de venlige og imødekommende overfor fremmede. |
 | Se hvordan og hvor hundene lever til hverdag. Er der rent og pænt, der hvor
hundene opholder sig. Ser de voksne hunde sunde og velplejede ud. |
 | Se hvor hvalpene opholder sig til dagligt. Vær ikke tilfreds med, at en
hvalp bliver båret ind og fremvist i den pæne stue. |
 | Bed om at se begge forældre til hvalpene, hvis opdrætteren har dem begge.
Ellers kan du måske se et billede af faderen. Se gerne andre hvalpe efter
samme linjer, hvis det er muligt. Ofte vil moderen til hvalpene ikke være i
topform efter fødselen. Det er helt naturligt. Det kan tære hårdt på en tæve,
hvis kuldet er stort og de hormonelle forandringer i forbindelse med fødselen
og diegivning kan give tæven et lidt ”slidt” udseende. |
 | Spørg opdrætteren om der er arvelige sygdomme i racen, som man skal være
opmærksom på. |
 | Spørg om der findes etiske retningslinjer for avl af den pågældende race
og om opdrætteren følger dem. |
 | Spørg hvad opdrætteren gør for at stimulere og socialisere hvalpekuldet.
|
 | Spørg om du selv må vælge en hvalp eller om opdrætteren vil råde og
vejlede dig i valget og hvordan han/hun i så fald vælger en hvalp til dig som
køber. |
Se på hvalpene:
 | Snuden bør være kold og fugtig. (der må ikke være udflåd eller
konstant nysen, som kan være tegn på luftvejsinfektion) |
 | Tænderne skal på de fleste racer sidde som et saksebid dvs. de
øverste fortænder skal lige netop overlappe de underste. Gummerne skal være
lyserøde. Blege gummer kan være tegn på blodmangel. |
 | Øjnene skal være klare. Hvis hvalpen har tårestriber fra øjet og
ned langs snuden, kan det være tegn på tilstoppede tårekanaler eller
indaddrejede øjenlåg. Ørerne skal være rene og uden store voksansamlinger, der
kan være tegn på øremider. |
 | Pels og hud. Pelsen skal være ren og skinnende. Huden skal være hel
og pæn og uden hårløse pletter, der kan være tegn på lidelser i fordøjelses
systemet. ”Baby bumser” er almindeligt hos små hvalpe. De ses som små
talgknopper, især på maven. De forsvinder af sig selv, når hvalpen bliver lidt
ældre, og er IKKE et tegn på dårlig hygiejne eller forkert fodring. |
 | Hvalpens bygning skal give indtryk af en sund hund, ikke mager og
ranglet, ikke tyk med stor udspilet mave. Den skal løbe uden problemer. Hvis
den trækker eller halter på et ben, kan det være tegn på hofteledsdysplasi
eller andre ledproblemer. |
 | Temperament. Hvalpene skal være livlige og nysgerrige. De skal være
opmærksomme, legesyge og tillidsfulde overfor mennesker, også overfor
mennesker de ikke kender. Det er tegn på at hvalpene er godt præget på
mennesker og har været meget i ”hænder”. De fleste hvalpe vil være lidt
tilbageholdende, når de anbringes et nyt sted, men bør vise interesse for de
nye omgivelser, når de lige har sundet sig lidt. |
Købet af hvalpen:
 | Køb aldrig en sky og tilbageholdende hvalp af medlidenhed. Det giver store
problemer senere og en sådan hvalp vil aldrig komme til at fungere godt i en
familie. |
 | Brug en købsaftale. Her kan parterne aftale detaljerne omkring
hvalpekøbet, såsom pris, anvendelse af hunden, garantier, eventuelle fejl og
mangler ved hvalpen som opdrætteren er bekendt med. |
 | Afklar med opdrætteren om hvalpen sælges som civilt køb, dvs. så købeloven
normale forbrugerbeskyttelse kan fraviges, eller om hvalpen sælges som
forbrugerkøb, så den er dækket af købelovens normale bestemmelser om garanti
på varen og 2 års reklamationsret. |
 | Hvalpen bør have en sundhedsattest fra dyrlægen og bør have fået sin 1.
vaccination + ormekur samt være chippet, inden den afleveres til køberen. |
|