|


| |
Vi har også får, hvilket betyder, at vi sælger lammekød og forhåbentlig med
tiden lammeskind.
Lammekød
Hvis der nogle, der er interesseret i at købe lammekød, skal det dog ikke
afholde jer fra at kontakte os. Vi har god forbindelse til et godt "lammested"
med godt lammekød, så send os en mail på
marianne@blueborder.dk så skal jeg nok guide dig videre.
Vi har valgt racerne Oxford Down og Spelsau. Spelsau-fårene ser smukke ud med
deres lange pels, men den er upraktisk i det danske vejr, hvorfor både Spelsau
og Oxford Down-fårene bliver klippet to gange om året.
|
Oxford Down: |
Spelsau: |
Denne race har vi
valgt, fordi det er et kødfår, hvilket vil sige, at der er masser af kød på
lammene, når de skal slagtes. Vi regner med, at der bliver ca. 25-30 kg.
kød ud af lammene.
Oxford Down er karakteristiske med sort hoved og ben og hvid uld - tyk tæt
uld. De har ikke fast brunsttid, men kan få lam året
rundt.






 |
Spelsau er valgt på grund af sin smukke pels.
Fårene er korthalede og uden uld på ben og hoved med undtagelse af en
karakteristisk pandelok. Fårene har fast brunsttid i november og
december måned, så lammene fødes i april.
Ulden er altid tydelig delt i en blød bund-uld og lange glansfulde dækhår. Alle
farver forekommer, herunder brogede. Ofte har dækhår og bund-uld forskellig
farve. Ulden filtrer let og er eftertragtet til mange slags håndarbejder.
Vi har på nuværende tidspunkt Spelsau i brune, sorte og blå nuancer.
Da Spelsau er et pelsfår, så er der ikke lige så meget kød på som på
Oxford Down-lammene. Omkring 15 kg. ligger slagtevægten på på denne
fåretype. Det karakteristiske ved Spelsau skulle være, at fedtet ligger
omkring organer og ikke i kødet.




|
|