Pas på !

Vigtig information til hvalpekøbere fra Dansk Kennel Klub:

Pas på hundehandlere og private ”kennelklubber”

Advarsel: Husk at begreberne ”kennelklub” og ”stambog” ikke er noget, som Dansk Kennel Klub har eneret på. En hvilken som helst forening eller kreativ forretningsmand kan kalde sit firma ”noget med kennelklub”, ligesom enhver kreativ person med en computer kan udskrive en ”stambog”.

Navnlig ved racer, hvor der er stor efterspørgsel på hvalpene og derfor ventetid, ser vi, at køberne bliver utålmodige og falder for ”gode tilbud” . Det skaber grobund for et kedeligt marked, som DKK typisk først bliver kontaktet om, når skaden er sket.

Dansk Kennel Klub (DKK) og DKKs specialklubber modtager jævnligt henvendelser fra to kategorier af købere:

Nogle har købt hund hos hundehandlere eller hos private "kennelklubber", som ofte for en slik importerer hele kuld hvalpe fra Østeuropa og annoncerer dem i f.eks. Den Blå Avis eller på nettet. En hundehandler er en person, som opkøber eller overtager hvalpe og hunde med henblik på at sælge hundene videre med fortjeneste.

Baggrunden for henvendelserne er, at køberne har dårlige erfaringer med den hund, de har købt. Den kan f.eks. være syg, atypisk i sit udseende, sky og bange eller have et ukontrollabelt, aggressivt temperament. Samtidig har køberne ofte dårlige erfaringer med sælgerne, som de enten ikke kan træffe eller ikke kan blive enige med.

Ejerne føler sig ladt i stikken, når de står med en hund med alvorlige fysiske og/eller psykiske problemer og håber så, at DKK eller DKK’s specialklubber kan hjælpe dem med at ”komme efter” sælgeren. Men det har DKK ikke mulighed for, da disse sælgere ikke er tilsluttet DKK. Har man købt hund sådan et sted, må man derfor enten henvende sig til en privat advokat eller til Forbrugerklagenævnet, tlf. 70 13 13 30.

De hunde, der er erhvervet hos hundehandlerne, har ofte haft en trist tilværelse, hvor de er fjernet fra moderen, længe før de er 8 uger, hvor de ikke er transporteret korrekt, hvor der ikke foreligger lovpligtige indførelsesdokumenter og hvor de ikke er dyrlægekontrolleret ved indførslen til Danmark. Ofte ”opmagasineres” hvalpene under dårlige forhold og bliver ikke socialiserede, hvilket for mange af de importerede racer er meget væsentligt for at undgå, at de udvikler sig til farlige hunde. Hundene er ofte ikke ID-mærket, så man aner ikke, om en evt. medfølgende stambog har noget at gøre med den konkrete hund eller blot er printet ud hjemme på computeren.

Nogle af hundehandlerne er så ”smarte”, at de blot optræder som mellemled. D.v.s. at køberen efterfølgende skal finde ud af, hvem han/hun f.eks. skal henvende sig til f.eks. i Polen eller Ungarn, hvis der er noget galt med hunden, hvilket i praksis oftest viser sig at være umuligt.

Last update : 14. februar 2009