HomeTæver

Op / Back

 

 

Border Collie Tæverne

 

Hidden Farms Elvira Madigan

Elvira, en blå/hvid Border Collie, født den 20. Maj 1998, er den ubestridte leder af Border Collie flokken. Med stor klogskab, dygtighed og konsekvent disciplin styrer hun flokken, så alle trives sammen uden konflikter og ballade. Alle de andre hunde omgås hende med stor respekt, for de ved, at dårlig opførsel straffes omgående.
Hun er en læremester i, hvordan hundeopdragelse bør foregå og viser os ofte nye eksempler på, hvordan man opnår andre hundes respekt og lydighed. En stor flok hunde ville ikke kunne fungere sammen uden en ægte førertæve som Elvira.
Elvira er gået på pension, hvilket ikke har passet hende. Hun vil bare have sex - det har betydet, at hun begyndte at trække sin løbetid, og når hun kom tilbage i flokken efter 3 ugers løbetid, så lagde hun halen til side og var klar til hanhundene. Vi besluttede derfor, at hun fik fjernet sin livmoder, men beholdt æggeleder og æggestokke. På den måde kom hun stadig i løbetid, men kan ikke få hvalpe, selvom hun parrer sig. Det betyder også, at hendes pels ikke ændrer sig og bliver fluffet, som pelsen ofte gør, hvis tæven bliver steriliseret, hvor livmoder, æggeleder og æggestokke bliver fjernet.
Nu bliver hun i flokken i hele sin løbetid. Hun bestemmer selv, hvem hun vil have sex med. Hanhundene kommer og tilbyder sig - ja de står nærmest i kø, men de kan ikke være sikre på at komme til. Hun udvælger dem nøje og laver specielle aftaler med den enkelte. Det betyder f.eks., at når der bliver gået tur, så kan hun vente hjemme og den udvalgte følger med noget af vejen for så at liste hjem til hende. Nogle hanhunde kommer overhovedet ikke på tale, mens andre straks kommer på hendes liste over mulige emner. Hun er helt fjantet i den uge, hvor det står på. Og da hun er så klar i sin udmelding om, hvem af hanhundene, der står på listen og for tur, så bliver der ikke ballade mellem hanhundene. De må bare gøre sig umage for at komme i betragtning!
Hendes datter Elegance har overtaget rollen som den, der styrer tingene. Elvira er Mortens yndlingshund. Han havde købt Darwin hos Kennel Hidden Farm og da han kom for at hente ham, så styrtede Elvira hen til ham og ville også med hjem, så hun har klart valgt ham. Hun er en uge ældre end Darwin. Elvira er godt klar over, at hun er yndlingshunden og hun sover altid ved siden af ham om natten. Så ligger de og snorker om kap!
Hun håber stadig på, at Marianne samler sine ting og flytter, så hun igen kan blive midtpunktet hele tiden.
Er vi ude at handle og går ind i butikken og hun er med, så indtager hun straks passagersædet foran. Og når vi kommer ud og Marianne åbner døren, så er det tydeligt at beskeden fra Elvira er - efter at hun har kigget på Morten - "jeg skal altså sidde her sammen med min far - der er plads omme bagi" og man kan tydeligt se det fornærmede udtryk, når hun må fortrække om bagi selv. Hvis hun ved, at Morten er hjemme, så går hun heller ikke med på tur, men stiller sig op udenfor døren og kalder på ham. Hvis han til gengæld sover eller ikke er hjemme, så går hun gerne med. Ja, hun er en lille finke.
Elvira fylder 10 år i 2008, og Marianne har overvejet, om det ikke var på sin plads, at dronningen fik en tiara i fødselsdagsgave. Den ville passe godt til hende.
Nu er vi i 2011 og Elvira er blevet 13 år gammel. Still going strong på nær hørelsen, som desværre ikke er, hvad den har været, men det synes hun nok ikke er så slemt.
Elvira har haft 5 kuld hvalpe: B-kuldet (med Rupert), C-kuldet (med Robbie), E-kuldet (med Darwin), G-kuldet (med Darwin) og N-kuldet (med Robbie).

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri 2000, Fri 2002, Fri 2003, Fri 2005
HD / Hip Score: Status A på begge hofter

   



  

 

Blue Borders Cutie

Cutie, en blå/hvid Border Collie, er en hvalp efter Elvira & Robbie fra Robbies første kuld her i Danmark. Hun ser ud til at slægte sin mor på med udseende og temperament, og hun er blevet en tæve med en stærk og viljefast karakter. Hun er næstkommanderende og hjælper Elvira med at holde ro og orden i flokken.
Cutie har haft 4 kuld hvalpe: I-kuldet (med Darwin), Q-kuldet (med Richard), X-kuldet (med Heartbreaker) og G2-kuldet (med Heartbreaker)

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp, Fri 2003, Fri 2005, Fri 2007, Fri 2008
HD / Hip Score: Status A på begge hofter

 

 

Eyes of the World Adorable

Adorable, en rød/hvid Border Collie, født den 18. August 2001, er fra Eyes of the World kennelen i Belgien, med deres World Champion, Beagold Stanalone (verdensvinder i 2001), som far og deres højt præmierede tæve, Black Maggy, som mor. Hun har den smukkeste rød-brune (chokolade) farve. Adorable er en sød og elskelig Border Collie medet stille og roligt temperament. Hun gør ikke det store væsen ud af sig, men elsker at blive nusset og hygget med. Hun har et rigtig godt øje til Darwin.
Adorable har haft 4 kuld hvalpe: F-kuldet (med Darwin), K-kuldet (med Touch), W-kuldet (med Richard) og D2-kuldet (med Heartbreaker).

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp, Fri 2003, Fri 2004, Fri 2006, Fri 2007
HD / Hip Score: Status A på begge hofter

   


 

Hidden Farms Bailey

Bailey, en rød/hvid Border Collie, født den 18. Februar 2003, er en halvsøster til Darwin. Hun har samme rare og elskelige temperament og er en udpræget kærlig Border Collie. Bailey er også en af de tæver, der har et rigtig godt øje til Richard og hun er meget ofte at finde lige i hans nærhed.
Bailey har haft 2 kuld hvalpe: O-kuldet (med Richard), Y-kuldet (med Harmony) og H2-kuld med Rocky, J2-kuldet (med Hearthbreaker).

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri 2005, Fri 2007, Fri 2008
HD / Hip Score: Status A på begge hofter

Never Enough Beauty

Beauty , en blå tricolour Border Collie, født den 16. Januar 2002, er fra Never Enough kennelen i Belgien efter Beagold linier og hun er den meget sjældne blå tri-colour farve, en af de få blå-tri i Danmark. Hun har super arbejdsegenskaber og et rart temperament. Beauty elsker at blive kælet med, og er man først startet, så kommer hun med poten hele tiden for at man skal blive ved.
Beauty har haft 2 kuld hvalpe: P-kuldet (med Richard) og Z-kuldet (med Lille Darwin).

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp, Fri 2004, Fri 2006, Fri 2007
HD / Hip Score: Status A på begge hofter

   

  

Blue Borders Elegance

Elegance, en blå/hvid Border Collie, født den 6. august 2003, er en hvalp efter Elvira og Darwin. Hun slægter sin mor og sin halvsøster Cutie på og skal nok få en plads i toppen af Border Collie hierarkiet med tiden. Elegance er en smuk tæve med et godt temperament, der er meget samarbejdsvillig og som har sin egen mening om tingene. Hun er så småt begyndt at overtage førerpositionen efter sin mor Elvira. Hun vil ikke have noget uro i flokken og ind og stiller sig imellem med løftet hale, hvis der er nogle, der har gang i noget.
Hun er en fortræffelig mor, da hun havde hvalpe. På det tidspunkt var der 2 andre tæver, der også havde hvalpe og det var tydeligt, at hun mente, at de nok ikke passede deres hvalpe så godt, så det kunne hun da godt lige, hvis hun blev tilbudt jobbet. Elegance er også en af de tæver, der synes, at Richard er en lækker hanhund.
Elegance kommer kun i løbetid 1 gang årligt.
Elegance har haft 3 kuld hvalpe: V-kuldet (med Richard), F2-kuldet (med Rocky Raccoon), L2-kuldet (med Charlie)

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp, Fri 2006, Fri 2008, Fri 2009, Fri 2011
HD / Hip Score:
Status A begge hofter

   
  

Copperbeau Hyacinth Bucket

Hyachinth, en rød/hvid Border Collie, født den 27. Juli 2003, kommer fra Copperbeau kennelen i England og fra det første kuld som Border Collie stjernen Ghostland Copper Charm blev far til. Hun er opkaldt efter vores engelske yndlings TV serie, "Fint skal det være". Hyachinth er en rigtig arbejdshund. Hun bevæger sig frit ind og ud gennem alle hegn og byder besøgende velkommen på gårdspladsen sammen med sin ven Heartbreaker.
Hyachinth har haft 3 kuld hvalpe: T-kuldet (med Heartbreaker) og E2-kuldet (med Heartbreaker), K2-kuldet (med Hearthbreaker).
   
Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp, Fri 2006, Fri 2007, Fri 2009
HD / Hip Score:
Status A begge hofter

    Af og til fødes der en Border Collie, som er fast besluttet på at bruge sin tilværelse til at hyrde og passe på dyr. I Joyce Collis berømte bog om Border Collier: "The Border Collie, a dog for all reasons", fortæller hun om sin Border Collie "Solomon", som egentlig skulle have været en udstillings Border Collie, men som kun var lykkelig, når den fik lov til at passe får. "Solomon was one off. He was the one that would prefer to spend his life working on a farm with the sheep, he could have adjusted to show life but he preferred to take a different course, and I accepted his decision."
    Sådan en Border Collie er Hyacinth. Lige fra vi fik hende som lille hvalp, så brød hun alle regler ved at hoppe ud gennem hegnene og hyrde de dyr, der var i nærheden. Hun startede med at hyrde høns, og da vi fik sat en stopper for det, så gik hun straks videre til at hyrde kaniner i stedet. Efter adskillige irettesættelser skiftede hun så til fårene, og det blev en månedlang kamp mellem hendes ustyrlige lyst til at hyrde dyr og vores insisteren på at hun skulle blive bag hegnene og lade fårene være i fred.
    Hun er altid sød og elskelig - men helt besat af sin trang til altid at passe dyrene. Vi var dog fast besluttet på at få hende lært reglerne for god Border Collie opførsel. Selv flere dages hårdt arbejde med at sætte nye hegn op havde ingen effekt - på magisk vis kunne Hyacinth komme gennem alle hegn, så hun kunne være sammen med sine elskede dyr.
    Til sidst måtte vi se i øjnene at slaget var tabt, så Hyacinth fik sin vilje og lov at patruljere hos sine dyr - til stor irritation og forargelse for alle de andre Border Collier, som mente at hun fik urimeligt store rettigheder. Så Hyacinth lever det frie liv uden for indhegningerne og kommer af til ind til de andre hunde, f.eks. når der er gæster på besøg.
    Et foråret for nogle år siden, mens fårene havde små lam blev vi ofte vækket om natten ved voldsom gøen og larm fra Hyacinth. Vi overvejede om det måske kunne være ræve hun gøede af, men undersøgte det ikke nærmere. Da lammene var blevet lidt større og vi mente, at de var sikre nok mod angreb fra sultne ræve, lukke vi en aften Hyacinth inde i huset, så vi kunne få en god nats søvn uden larm og ballade. Da Morten næste morgen lukkede Hyacinth ud igen, blev han mødt af et blik fra hende fuld af bebrejdelser og foragt for at have forhindret hende i at passe sit arbejde.
    Et check af fårene viste, hvor forkert det havde været at spærre hende inde. Rævene havde ganske rigtig jagtet fårene, et lille lam var fuldt af grimme bidsår og et af de voksne får var næsten dødeligt såret - grimme bid i struben og store åbne flænger flere steder på kroppen. Nu var det tydeligt, hvor vigtigt et job Hyacinth havde udført - nat efter nat havde hun patruljeret hos dyrene og sikret sig at hendes elskede dyr aldrig var kommet noget til.
    Efter den dag får Hyacinth lov til at passe sit arbejde - og får altid stor ros for det. Og ingen Border Collie er lykkeligere end Hyacinth når hun går rundt og passer på sine venner. Nu har hun "kun" æslerne at passe på, men det gør hun med stor iver - nogle gange tager hun sin gode ven Heartbreaker med ind til æslerne.

Blue Borders Kiiwi

Kiiwi, en sort/hvid Border Collie, født den 29. Januar 2005, er en datter af Adorable og Touch. Hun har et godt temperament og vi følger spændt hendes udvikling. Kiiwi er stille og rolig. Kiiwi er en hønemor - både overfor sine egne hvalpe, da hun havde dem, men nu har hun taget de hvalpe, som vi har beholdt fra Hyachints kuld til sig som sine egne.
Hun sover sammen med dem og samler dem omkring sig og passer på dem. Hyachint er vist vældig glad for ordningen, for så kan hun leve det frie liv igen.
Kiiwi har haft 3 kuld hvalpe: B2-kuldet (med Harlekin), M2-kuldet (med Hearthbreaker) og P2-kuldet (med Handsome).

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp, Fri 2007, Fri 2010
HD / Hip Score:
 A på begge hofter

  

Blue Borders Rosie

Rosie, en blå/hvid Border Collie, født den 1. januar 2006, er en datter af Candy og Heartbreaker. Hun er en selvsikker hund med et godt temperament. Hun har taget jobbet som den, der er rollemodel for unghundetæver.
Rosie har haft 2 kuld hvalpe: I2-kuldet (med Richard) og N2-kuldet (med Richard).

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp, Fri 2008. Fri 2010
HD / Hip Score:
 A på venstre hofte og B på højre - samlet B-status

     

Blue Borders Wika

Wika, en rød/hvid Border Collie, født den 15. juni 2006, er en datter af Adorable og Richard. Wika minder om Grace og har næsten de samme tegninger som hende. Hun har ligeledes et godt temperament. Wika har taget jobbet som hvalpe-/unghundeopdrager - et meget vigtigt hverv.
Wika har haft 1 kuld hvalpe: Q2-kuldet (med Gandalf).

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp, fri 2010
HD / Hip Score:
 A på begge hofter

   

Blue Borders Wanda

Wanda, en rød/hvid Border Collie, født den 15. juni 2006, er en datter af Adorable og Richard. Wanda er yderst social og har et godt temperament.
Wanda har haft 1 kuld hvalpe: R2-kuldet (med Gandalf)

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp, fri 2010
HD / Hip Score:
 A på begge hofter

Blue Borders Allegra

Allegra, alias Artemis, alias Alarmis, født den 5. marts 2007, en rød/hvid Border Collie, er en datter af Darling og Richard. Alarmis endte med at hedde Alarmis, da hun om morgenen altid slår alarm, når hun ser kattene og toget med lys i vinduerne - stor overraskelse hver morgen! Ellers er hun en stille og rolig hund med sin mor Darlings afdæmpede sind. Hun holder meget af sin bror Aragon, som hun tilbringer meget tid sammen med.
Artemis har haft 1 kuld hvalpe O2-kuldet (med Gandalf).

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp, Fri 2010
HD / Hip Score:
  Status A på venstre hofte og Status B på højre hofte = Samlet Status B

     

Blue Borders XigXag

XigXag, en sort/hvid Border Collie, født den 22. februar 2007, er en datter af Cutie og Heartbreaker. XigXag slægter sin far på.
Han har sat hende til at hjælpe med "bevogtningen" i forhold til naboen, når han går tur med sine to hunde. Han går næsten altid ned af grusvejen og enten over sine egne marker eller går tur på vores eng.
XigXag har fundet en smart måde at sno sig gennem hegnet på, og så er hun på opgave. Hun holder sig et par meter fra naboens hundene, der dårligt ænser hende og så gør hun. Det lyder noget i retning af - "gå hjem, I er ikke Border Collier" (det er Springer Spaniels). Når de går over markerne, bliver hun stående og holder vagt og fortæller dem stadig, at de skal gå hjem til sig selv. Når de så endelig er gået hjem, så snor hun sig tilbage gennem hegnet og opgaven er løst. Heartbreaker har før taget sig af dette job, men nu kan han tage sig en slapper i haven, mens datteren tager sig af opgaven. Nogle gange løber hun bare rundt med sin far på den anden side af hegnet. Hvem ved, måske lærer han hende flere ting - XigXag er i hvert fald klar til at lære mere. Og det har hun så gjort. Hun har besluttet sig for at sørge for, at lamaerne bliver holdt øje med. Hun snor sig igennem hegnet til deres fold. Ofte går hun ind for bare at "snakke" med dem eller ligge og kigge på dem på kort afstand. Hun prøver helt klart ikke at hyrde dem, men hun går rundt og taler med dem. Hun startede med at fare rundt og gø af dem, men så fik hun karantæne fra dem i en uges tid og det gjorde, at da hun igen havde mulighed for at komme ind til dem, så opførte hun sig på en helt anden og mere fornuftig måde.
Lamaerne har fået føl i oktober/november måned 2008 og så er der mere at skulle holde styr på. Hun bruger ikke meget tid på at snakke med de små, men nogle gange går de hen imod hende og så flytter hun sig. Den lille Snowflake skulle lave "se-lige-hvor-stærkt-jeg-kan-løbe-nu-hvor-jeg-er-3-uger-gammel-opvisning". Xigxag lå midt i folden og kiggede. Han startede inde mellem træerne og løb alt hvad han kunne ud på folden og rundt om Xigxag og tilbage igen. Næste gang løb han direkte mod Xigxag og lige før han ramte hende drejede han af og løb i en bue rundt om hende igen. Tredie gang løb han hen imod hende og satte af i et spring og sprang over hende. Nu blev det for meget for Xigxag. Hun besluttede sig til at flytte sig og lægge sig i nærheden af et træ, så kunne han da ikke fare sådan rundt om hovedet på hende.
En anden gang, så havde de to små lamaføl lagt sig i en hulning, som de store lamaer havde lavet til at ligge og tage solbad i. Om de store lamaer havde bedt hende og at lægge sig lige i nærheden af hulningen for at holde øje med dem, mens de selv græssede - det vides ikke, men hun lå og holdt øje med dem - eller hvem ved, måske havde de en lille hyggesnak.
Når vi har gået tur, er der nogle gange nogen af hundene, der ikke kan dy sig, hvis lamaerne står ved hegnet, så skal de derhen og stå og gø af dem. Xigxag smutter lige igennem hegnet og løber hen til lamaerne og sørger for, at de rykker længere ind på marken, så hundene holder op med at gø af dem. Ja. der foregår mere end man tror.

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp
HD / Hip Score:
 Status A


 

Blue Borders Blackie

Blackie, en sort/hvid Border Collie, født den 24. august 2007, er en datter af Kiiwi og Harlekin. Blackie er bedste ven med Chivas, som hun holder meget af. Hun er altid glad og frisk på en leg.

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp
HD / Hip Score:
 ikke HD-fotograferet

Blue Borders Coockie - Panda

Coockie - alias Panda, en sort/hvid Border Collie, født den 13. september 2007, er en datter af Bonnie og Bendigo. Panda kom hun til at hedde, da hun ligner en panda i hovedet med sine aftegninger. Panda er altid klar til leg, men hun er noget af en pivert, så hvis der er en, der siger det mindst til hende, så hyler hun op. Det bliver klart bedre efterhånden, som hun bliver ældre, men hun har åbenbart lært, at hvis hun hyler op, så har det en effekt. Hun ser meget op til Richard og når der bliver gået tur ynder hun at løbe direkte hen til ham og nappe ham i pelsen på siden af hovedet, mens hun viner op - vi har også sagt til hende, at hvis hun bliver ved, så må hun omdøbes til Panda-vina.

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp
HD / Hip Score:
 Status A

  

Blue Borders Yndig

Yndig er en lilla/hvid tæve efter Bailey og Harmony. Hun er født den 23. februar 2007. Hun er en pragtfuld hund med et blidt temperament. Hvis der er en, der har lidt søvn siddende i øjenkrogen, så går de til Yndig, og lige bliver ordnet.

 

  

Blue Borders Emily

Emily, en Lilac/hvid Border Collie, født den 6. februar 2008, er en datter af Hyachinth og Heartbreaker.

Sundhedsstatus:
CEA Status: Fri som 7 ugers hvalp
HD / Hip Score:
 ikke HD-fotograferet

       

Blue Borders Ginger

Ginger er en blå/hvis tæve efter Cutie og Hearthbreaker. Hun er født den 14. april 2008. Hun er en meget smuk hund, der ligner sin hel-søster fra tidligere kombination, Xigxag.

 

  

Blue Borders Jessie

Jessie er en lilla/hvid tæve efter Bailey og Hearthbreaker. Hun er født den 18. august 2009. Hun er en meget kærlig hund med fart på. Hun elsker at være sammen med sin bror Jason.

 

Blue Borders Nadja

Nadja (Naja) er en blå/hvid tæve efter Rosie og Richard. Hun er søster til Nicko. Hun er supergod til at spurte afsted. Hun kan bare lige løbe hurtigt og hun nyder det. Og hun er så glad for at have Nicko, for han gider nemlig at løbe efter hende, selvom han ikke kan indhente hende.

 

     

 


 

Last update : 14. februar 2009

Web Graphics © 2002 by Darian Graphics. All rights reserved

Web Design © 2003 by Blue Border  All rights reserved.