HomeUdlånshunde

Op / Back

 

 

 

Hos Kennel Blue Border har vi nogle gange udlånshunde. En udlånshund er en hund, der bliver udlånt for resten af dens levetid. Den eneste forskel mellem  en hund man køber og en udlånshund er, at ejerskabet på en udlånshund forbliver hos os.

Det kan være hunde, som f.eks. ikke skal have flere hvalpe - og som vi ikke ønsker skal have flere hvalpe, hvorfor vi vælger at udlåne dem i stedet for at sælge dem. Så har vi lukket muligheden for, at de kan få flere hvalpe. Det kan også være hanhunde, der måske har lavet et par kuld hvalpe, men som vi af en eller anden grund ikke ønsker at bruge i avlen mere.

I særlige tilfælde kan det også være hanhundehvalpe, som vi vælger at udlåne i stedet for at sælge dem. Men det er ikke så ofte.

Udlånet foregår med en udlånskontrakt, hvor begge parter skriver under på de givne vilkår i kontrakten. Hunden kommer på prøve i 3 uger inden udlånskontrakten underskrives af begge parter. Det foregår altid ved, at jeg kommer ud i hjemmet og ser, at tingene fungerer hund og udlånere imellem.

Udlånshunde kan være i alle aldersgrupper. På nuværende tidspunkt har vi 13 udlånshunde placeret rundt omkring i Danmark.

Kontakt os, hvis du skulle være interesseret i en udlånshund - fra tid til anden har vi nogle til rådighed.

Send mig en mail på marianne@blueborder.dk, hvis du mener, at det kunne være noget for dig/jer.

 


 

Last update : 14. februar 2009

Web Graphics © 2002 by Darian Graphics. All rights reserved

Web Design © 2003 by Blue Border  All rights reserved.